Mini C og B til forbundsmesterskaberne 2. runde

Vores teamgym minipige B og C var i weekenden til forbundsmesterskaberne - 2. runde i Viborg.
Begge hold var landet i pulje 14, Hvor B-holdet startede på en 3. plads og C-holdet startede på en 4. plads.
C-holdet kunne næppe have hevet en bedre konkurrence i land, med meget få fejl og en fin rytmeserie landes holdet på sammenlagt 40,708, hvilket gav holdet en flot 4. plads.
B-holdet kørte nogle super banespring, der næsten ikke kunne have kørt bedre. I trampet havde vi dog et par modtagninger og lidt usikre spring, til trods for at de kørte fint i prøvehallen. Rytme gik også rigtig godt indtil en af vores piger fik en skade midt i serien, og ikke kunne færdiggøre serien. Efter en tur på skadestuen kunne vi konkludere at foden var forstuvet, og heldigvis ikke brækket. Sammenlagt førte det holdet til en 3. plads, kun 1,5 point fra guldet med sammenlagt 41,683.